Vil du stå i spidsen for et område, hvor kundeoplevelse, teknologi, data og kommerciel udvikling mødes?
Hos DHL Freight søger vi en ambitiøs leder til en nøgleposition i vores Sales & Marketing-organisation.
Som Head of Commercial & Solution Excellence får du ansvaret for et område, der spiller en afgørende rolle i vores evne til at onboarde nye kunder, udvikle digitale løsninger, sikre konkurrencedygtige priser og understøtte profitable vækstinitiativer.
Du bliver leder for et team på fire specialister med ambition om yderligere vækst i de kommende år og får mulighed for at sætte dit tydelige aftryk på en funktion i rivende udvikling.
En central rolle i DHL Freights fremtidige udvikling
Du får det overordnede ansvar for 3 tæt forbundne områder:
1-Tender Excellence
Du sikrer, at DHL Freight arbejder professionelt, struktureret og effektivt med større tilbuds- og tenderprocesser. Formålet er ikke alene at sikre et stærkt tilbud til kunden, men også at skabe en proces, hvor de kommercielle ambitioner, kundens behov og vores operationelle muligheder hænger sammen.
Rollen indebærer et tæt samarbejde med både salgs- og operationsorganisationen og udgør en væsentlig del af hverdagen for både dig og teamet. Du er med til at skabe struktur og fremdrift på tværs af organisationen og sikre, at de relevante kompetencer bliver involveret på de rigtige tidspunkter
2-Customer Implementation & Integration
Du sikrer, at nye kunder oplever en professionel og effektiv overgang fra salg til drift.
Området omfatter blandt andet:
- EDI & API-integrationer, implementeringsprojekter og onboarding
- Partneransvarlig mod Shipping & Delivery Management økosystem.
- Forståelse for ERP- og TMS-integrationer
Målet er at skabe den bedst mulige kundeoplevelse samtidig med, at processerne standardiseres, digitaliseres og automatiseres.
3-Pricing Excellence
Du får ledelsesansvaret for den funktion, som udgør hjertet i DHL Freights kommercielle motor.
Her udvikles og vedligeholdes fundamentet for vores:
Omkostningsmodeller & Pricing governance
Prisberegninger & prisstrukturer på tværs af produkter og services, samt omkostningsmodeller
På sigt de kommercielle analyser og beslutningsgrundlag som skal understøtte organisationen.
Du bliver en vigtig sparringspartner for både salgsledelse, produktansvarlige og den nordiske organisation.
Hvem er du i dag - og i fremtiden?
Du er en leder, som kan bevæge dig mellem strategi og operationel eksekvering.
Du formår at løfte blikket og sætte retning, men du er samtidig nærværende og motiveres af at hjælpe dine medarbejdere med at lykkes i hverdagen.
Du trives i en rolle med mange interessenter og komplekse sammenhænge, hvor succes skabes gennem samarbejde på tværs af funktioner, lande og organisatoriske niveauer.
Vi forestiller os, at du:
Har erfaring med ledelse af specialister
Har stærke kompetencer inden for stakeholder management
Har god forretningsforståelse og et kommercielt mindset
Arbejder datadrevet & har gode erfaring med forandringsledelse
Formår at skabe engagement og følgeskab
Vi bliver særligt nysgerrige, hvis du...
Har erfaring med at drive digital transformation og dokumenterede resultater med at flytte organisationer fra manuelle arbejdsgange til digitale og skalerbare processer.
Vi ser også meget positivt på erfaring med:
AI-værktøjer og intelligente assistenter
Automatisering af processer - Dataanalyse og beslutningsstøtte
Implementering af bots og digitale workflows
Vi forventer ikke, at du er teknisk specialist, men du skal kunne se mulighederne og omsætte dem til konkrete forretningsresultater.
Samarbejde på tværs af Norden
Rollen indebærer tæt samarbejde med kolleger og interessenter på tværs af Norden, særligt i Sverige.
Derfor vil det være en fordel, hvis du har erfaring fra nordiske organisationer eller forståelse for de nordiske markeder - Koncernsproget er engelsk.
Arbejdssted vil være enten Fredericia eller Brøndby.
Stillingen vil have reference til Salg og Marketingdirektør - Patrick Lindby +45 4028 4077
Derfor skal du vælge DHL Freight
Hos DHL Freight får du mulighed for at arbejde i en af verdens stærkeste logistikvirksomheder.
Du bliver en del af en organisation med ambitiøse vækstmål, stærke værdier og et tydeligt fokus på digitalisering, innovation og kundeoplevelser.
Samtidig får du muligheden for at stå i spidsen for et område, som har direkte indflydelse på vores evne til at skabe vækst, levere høj kundetilfredshed og udvikle fremtidens løsninger.
Er du den leder, der kan samle mennesker, teknologi, data og kommerciel styrke i én fælles retning?
Så ser vi frem til at høre fra dig.
Vi informerer om, at vi i rekrutteringsprocessen kan forespørge på straffeattest og CFSP-listen, udarbejde person-profil samt søge på diverse SoMe-kanaler. Det er vigtigt for os at beskytte dine personlige oplysninger, herunder kontaktoplysninger og dit CV, og sikre, at dine oplysninger behandles i overensstemmelse med gældende lovgivning. Vi opbevarer dine data, indtil du trækker din ansøgning tilbage, og du kan til enhver tid slette dine data i vores rekrutteringssystem. Rollen som databeskyttelsesansvarlig påhviler flere enkeltpersoner i virksomhederne i DHL Group. De kan kontaktes på følgende e-mailadresse: Datenschutz-Bewerbung@dpdhl.com.