Som afdelingstandlæge på Institut for Odontologi og Oral Sundhed bliver du ansat på et internationalt anerkendt institut, hvor vi forsker i sundhed og sygdom i tænder, mund og kæber. Vi har et inspirerende internationalt forskningsmiljø med specialiserede forskningslaboratorier, moderne klinikfaciliteter og avanceret digitalt udstyr på instituttet. Vi uddanner det samlede orofaciale behandlerteam til sundhedsvæsenet, fordelt på tre overordnede professioner: tandlæge, tandplejer og klinisk tandtekniker. Vi skaber synergi mellem uddannelserne og uddanner studerende til at forebygge og behandle sygdom og til at fremme sundhed i befolkningen. På instituttet er vi cirka 300 medarbejdere og 700 studerende. Vores forsknings- og undervisningsaktiviteter fokuserer på orofacial sundhed som en integreret del af den generelle sundhed. Samarbejde er centralt i vores arbejde og afspejler vores værdier om respekt, tillid, anerkendelse og professionalisme. Du kan læse mere om instituttet her og om fakultetet her.
Dine arbejdsopgaver
Stillingen er knyttet til Sektionen for Ortodonti. De primære arbejdsopgaver vil være ved den højtspecialiserede funktion - Reumaafsnittet - som behandler patienter med vækstanomalier, agenesier og andre grundsygdomme. Patienterne henvises hovedsagelig fra instituttets børneafdeling, den odontologiske landsdels- og videnscenterfunktion samt Kæbekirurgisk afdeling, Aarhus Universitetshospital.
Som afdelingstandlæge vil dine arbejdsopgaver omfatte patientbehandling på Reumaafsnittet samt indgå i Sektionens andre arbejdsopgaver.
Stillingen som afdelingstandlæge giver mulighed for at arbejde på et højt specialiseret niveau inden for det pågældende fagområde, og du vil komme til at indgå i et inspirerende fagligt miljø med velrenommerede kolleger med stor ekspertise og et godt kollegialt fællesskab.
Stillingen som afdelingstandlæge giver mulighed for at arbejde med undervisning på et højt specialiseret niveau inden for det pågældende fagområde, og du vil komme til at indgå i et inspirerende fagligt miljø med velrenommerede kolleger med stor ekspertise og et godt kollegialt fællesskab
Du refererer til sektionslederen.
Dine kompetencer
Du har en bred faglig og klinisk baggrund inden for ortodonti. Derudover vil erfaring med undervisning og studieadministration på universitetsniveau være en fordel.
Som person har du gode samarbejdsevner, er imødekommende og evner at bidrage til et godt arbejdsmiljø. Du har et stort overblik, og du har evne og lyst til at arbejde selvstændigt med diverse arbejdsopgaver, hvor faglig sparring med resten af personalet er en selvfølge.
Da der arbejdes med komplekse opgaver og systemer under stadig udvikling, stiller vi krav om, at du er lærenem, fleksibel og omstillingsparat.
Som person har du gode samarbejdsevner, er imødekommende og evner at bidrage til et godt arbejdsmiljø.
Vi forventer du taler og skriver flydende engelsk.
For at kunne blive bedømt kvalificeret til stillingen, skal du opfylde disse faglige kriterier.
For at komme i betragtning til stillingen skal ansøger opfylde de formelle krav til videnskabelige ansættelser ved Aarhus Universitet og indsende alt relevant ansøgningsmateriale inden ansøgningsfristen. Ansøgninger, der er væsentligt mangelfulde, vil ikke indgå i den videre vurdering.
Indhentelse af en børneattest er en forudsætning for ansættelse i stillingen.
Spørgsmål til stillingen
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte professor og sektionsleder Peter Bangsgaard Stoustrup, tlf.: +45 +45 6133 4464
Arbejdsstedet er Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Vennelyst Boulevard 9, 8000 Aarhus C, Danmark
Ansættelsesperiode
Afdelingstandlæger ansættes for en periode på 3 år. Efter udløbet af denne ansættelsesperiode kan der være mulighed for videre ansættelse uden tidsbegrænsning.
Ansættelsesgrundlag
- Ansættelse som afdelingstandlæge forudsætter odontologisk kandidateksamen samt klinisk faglig ekspertise på højt niveau og erfaring med selvstændig udvikling af klinisk undervisningsmateriale.
- Ansættelsesproceduren er yderligere beskrevet i ministeriets Bekendtgørelse om ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteter.
- Ansættelse og aflønning sker i henhold til overenskomst for akademikere i staten - Bilag 6.
- Aflønning sker i overensstemmelse med ovenstående og Lønkatalog for medarbejdere ved Health.
- Kvalifikationskrav og stillingsindhold er yderligere beskrevet i Stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter.
Ansøgning
Din ansøgning skal indeholde følgende:
- Ansøgning
- Curriculum Vitae
- Eksamensbevis
- Skabelon til ansøger – øvrige videnskabelige stillinger
- Dokumentation for dansk autorisation som tandlæge og specialtandlæge, hvis relevant for stillingen, uploades under feltet ’Ekstra dokumenter’
- Publikationsliste, hvis relevant for stillingen
- Undervisningsportfolio, hvis relevant for stillingen. Vi henviser til Vejledning til anvendelse af undervisningsportfolio
- Referencer/anbefalinger kan uploades særskilt i e-rekrutteringssystemet
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 37.000 studerende og 8.700 medarbejdere med en årlig omsætning på 8,3 mia. kr. Læs mere på www.au.dk